søndag den 5. januar 2014

Godt nytår....og Kreativ Messe i Rødovrehallen

Først....et stort og varmt godt nytår her fra. Året 2013 er fløjet forbi, og jeg tør slet ikke tænke på alle de vilde ting, der er sket for os i året der er gået. Sådan er det åbenbart at få barn, købe hus, starte arbejde igen og så videre.

Men egentlig ville jeg ikke skrive om 2013, men mere om hvad der kommer til at ske i 2014. For jeg lover at der bliver smæk på!  
Jeg deltog sidste år på De Kreative Dage i Fredericia med plantefarvet garn. Det var en stor succes, og der var en super respons på både garn og farver. Garnet og farverne har jeg sammen med min veninde, Anne. Vi vil i 2014 sætte særlig fokus på plantefarvning og garn, og har meget i støbeskeen - meget mere om det i den nærmeste fremtid. 

I forbindelse med Kreative Dage i Fredericia fik vi kontakt med Alt om Håndarbejde, og lige inden juleferien blev vi inviteret til at deltage på en stor bloggerstand til deres messe i Rødovrehallen d. 31 januar - 2. februar. 
Så vi skal afsted med alt vores plantefarvede garn, broderidunter, stofknapper og lækkert stof. Pt. deltager vi om fredagen, men prøver om vi kan finde tid til at blive de næste næste dage også. I kan læse mere om messen inde på Facebook, samt følge med hos nogle af de andre bloggere, som deltager på standen. 
Vi glæder os rigtig meget - både til at være sammen med de andre bloggere, til at vise vores garn frem, og ikke mindst til at snakke med jer! Håber at I kigger forbi. 















Her er en liste med nogle af de deltagende bloggere på vores stand (nr. 81):


Og senere på måneden udlover billeter til messen....så stay tuned.

onsdag den 4. december 2013

Skrøbelighed

Kan i disse dage mærke mig selv utrolig meget. Er som overskriften skrøbelig - helt ind til de store knogler! Egentlig en uvant oplevelse, idet jeg generelt er en ovenpå-pige, med evigt smil og varme, med humøret højt, og med et uendeligt gå-på-mod og ro. Så det er mig ganske uvant...at sidde stille med tomme tanker, med helt utroligt let til tårer ved glade ansigter og kram på tv, ved synet at min fantastiske familie, og med en utrolig lyst til at holde en stille fest i sofaen med et afslappende strikketøj.


Jeg er som sådan ikke ked af det. Er på ingen måde forvirret eller bekymret over denne nye side. Er blot en smule overrasket! Jeg har nemlig en følelse af at jeg har regnet den ud. Der er så mange små tanker, minder og følelser der presser sig på, og jeg har på fornemmelsen at det er en form for bearbejdelsesblues. Altså en god form for skrøbelighed, og bestemt også én som jeg byder velkommen. Selvfølgelig er det lidt overvældende at sidde og tude ud af ingenting. Men har erkendt at de følelser bare skal have frit løb - for det er godt på den lange bane, og hvem gider egentlig ligge og svømme frem og tilbage på den korte!? 

Hvorfor er det så lige nu at det der bearbejdelse kommer? Jeg kan med glæde fortælle at det er sæsonbetonet, og at det nok igen vil fortage sig. For det er nu lidt over et år siden, at den lille skønne dame kom til verden. Hun kom til lige op mod decembertid. Til en måned med skønne traditioner, familiefryd og skønt samvær. At blive lille ny familie i juletiden var noget helt særligt, og var for os en stor velsignelse. Den glade juletid med dens daglige nedtælling hjalp mig igennem de mange dage på sygehuset - for det var så meget at glæde sig over og ikke mindst at glæde sig til. Vores jul sidste år var jo helt utrolig anderledes end normalt, og det har virkelig sat sine spor. Har på fornemmelsen, at jul og december altid vil have en særlig skrøbelig plads i mit hjerte. Det bliver en måned for taknemmelighed og glæde ved at hygge med familien. December vil altid være måneden, hvor vores lille pige voksede sig stor og stærk, og hvor vi fik vores eget julemirakel. 

lørdag den 30. november 2013

At bo helt mod vest...

...har sine fordele. Og en strandtur er en af dem! En blæsende, solrig novemberlørdag er smukt brugt på en strandtur (eller et forsøg på strandgåtur), og kaffe og kringle på den lokale kro. Vi bor nu kun 10 min kørsel fra både Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, og nyder begge dele i fulde drag. At blive blæst igennem, at nyde de lange vidder, at finde små skatte i naturen, og at opleve det hele med dem man elsker kan kun være balsam for sjælen.







fredag den 22. november 2013

Laurine 1 år

Så oprandt dagen (for en uge siden), hvor den lille dame fyldte sit første år. Helt utroligt overvældende, og dagene op til brugte jeg en del tid på at kigge på billeder fra hendes første tid, genlæse mit sidste indlæg (tusind tak for alle de søde kommentarer!), og på at tænke over hvor meget der er sket på hende første leveår. Det er på en måde både fantastisk og skræmmende at tiden flyver som den gør, og hvor bliver man opmærksom på at det er vigtigt lige at trække vejret dybt engang imellem, og leve lidt i nuet.

Vi gjorde ikke det store ud af selve dagen, idet hun jo ikke forstå det helt store af hvad der foregår. Dog havde jeg allerede pyntet lidt i stuen til weekendens mange gæster, og det satte hun stor pris på. Det er altid skønt med balloner, vimpler, og masser af farver. Lørdag og søndag bød på gæster af to omgange, og vi havde nogle virkelig skønne fødselsdagsdage. Laurine nød al opmærksomheden i fulde drag, og var virkelig begejstret for både gavepapir, bånd og indhold. Den sidste uge har vi brugt tiden på at komme ovenpå igen rent energimæssigt, og Laurine har den på at tæppebombe hele stuen med det nye dublo.




søndag den 3. november 2013

Laurine kom til verden - fødselsberetning

På den sidste dag af min barsel (uofficielle, idet jeg egentlig havde sidste dag i torsdags) syntes jeg det må være på sin plads at dele historien om Laurines fødsel. Jeg har længe tænkt over dette indlæg. Mange bloggere har skrevet om deres graviditets- og fødselsforløb, og jeg husker det som spændende og lærerig læsning. Når man er 1. gangs gravid tænker man ikke på, at alle fødselsforløb er utrolig forskellige, og kvindernes/forældrenes oplevelser ligeså. Man har sine forestillinger om, hvordan en "normal" fødsel er, og man har selvfølgelig også ønsker og ideer om, hvordan man vil takle fødslen. Som I måske ved blev alle vores forestillinger om graviditet og fødsel vendt op og ned, og vores forløb blev meget anderledes end forventet/ønsket. Laurine kom alt for tidligt - nemlig i uge 29 + 4. Jeg fik en meget alvorlig omgang svangerskabsforgiftning, hvilket medførte at Laurine kom til verden ved kejsersnit. Mens jeg lå indlagt følte jeg, at der var mange "normalitetskameler", der skulle sluges, og det at blive pålagt et kejsersnit var bestemt én af dem. Vi valgte at tage én dag af gangen - og med stort fokus på at nyder hvert lille fremskridt og udvikling. Det var selvfølgelig ikke en dans på roser at være indlagt i næsten 3 måneder, og der var mange svære oplevelser undervejs. Men vores store fokus på det at være positiv under indlæggelsen har gjort, at vi fik utrolig mange fantastiske oplevelser - små ting, som pludselig bliver noget meget stort og specielt, fordi Laurine blev født for tidligt. Jeg håber at I har lyst at læse med..., og beklager på forkant, at det bliver et langt indlæg


Optakten til Laurines fødsel:
Torsdag d. 25. oktober: Ved 26 ugers undersøgelse hos lægen viser det sig, at jeg har forhøjet blodtryk, og protein i urinen. Min læge mener at det måske var svangerskabsforgiftning, og beder mig holder øje med andre tegn. Over weekenden oplever jeg kraftig hovedpine, kvalme, synsforstyrrelser og stor træthed. 
Mandag morgen er det derfor tilbage til lægen. Både blodtryk og urin var nu kraftigt påvirket, og min læge kontakter ambulatoriet i Herning, som ønsker at se mig til scanning. Trods megen ubehag kører jeg selv til Herning, hvor jeg bliver grundig undersøgt - og efterfølgende direkte indlagt. På svangreafdelingen bliver jeg straks lagt i seng, og bedt om at slappe af og sove. Det var meget overvældende og jeg vidste ikke helt hvad og hvordan jeg skulle tænke om det hele. Mikkel kommer til Herning med toget, med taske, knus og kram. Jeg tager om aftenen et dejligt varmt bad, og får efterfølgende skæld ud af en af sygeplejeskerne - jeg skal blive i sengen og slappe af! Her går det op for mig, at det ikke bare er en lille ting jeg fejler. 

Mandag til fredag er jeg indlagt, og får det stille og roligt bedre. Jeg får piller for blodtrykket, og det falder mod weekenden. Til weekenden får jeg lov at komme hjem på weekendorlovMandag skal jeg igen til Herning, idet jeg skal tjekkes for at blive endelig udskrevet. Ved scanningen får vi af vide, at lillefisen er en pige. Virkelig en fed oplevelse at få kønnet helt sikkert af vide. Nu hvor der er komplikationer og det måske ser ud til, at hun kommer ud for tidligt følte vi meget, at vi kom lidt tættere på hende ved at vide kønnet. Jeg kommer hjem fra afdelingen, dog med besked om ny undersøgelse, og at komme mit blodtryk over en vis linje skulle jeg komme ind igen. Allerede tirsdag morgen er blodtrykket højt, og jeg ringer til afdelingen. Jeg bliver igen indlagt, og får en indsprøjtning med binyrerbarkhormon, som skal hjælpe på modning af Laurines lunger. Onsdag udskrives jeg igen. Torsdag tjekkes jeg, og alt ser fint ud, trods svangerskabsforgiftningen. Torsdag nat får jeg igen kraftig hovedpine. Jeg kan ikke finde ro, og bliver meget urolig. Vi tjekker blodtrykket, og da det er højt ringer vi til barselsgangen, og får besked på at komme med det samme. Jeg bliver puttet i bilen med pude og varmt tøj. Jeg sover hele vejen, og har det ikke særlig godt da jeg ankommer til hospitalet. Vi bliver henvist til en stue på barselsgangen, og her bliver jeg holdt øje med af to jordmødre. Jeg bliver igen indlagt. Fredagen er dog på ingen måde overstået, og natten skal vise sig at blive rigtig slem.

Trods megen hvile og afslapning i løbet af dagen løber mit blodtryk utrolig stærkt efter kl. 00, og over natten får jeg ekstra piller for at styre det. Hovedpinen er meget kraftig, og det er umuligt at sove på grund af de kraftige smerter. Vælter mere eller mindre rundt i sengen, og må af flere omgange ringe efter sygeplejerskerne. Overlægen er bekymret, og senere finder jeg ud af, at det var tæt på et akut kejsersnit. De var bange for at jeg ville gå i kramper, og på den måde sætte mit liv i fare. Ved 3 tiden finder lægen en ekstra hurtigvirkende pille, og hvis den ikke giver ro, må vi gå næste skridt. I løbet af 5 min kan jeg mærke, at den virker, og jeg får sovet et par timer. Da jeg med nød og næppe undgik kejsersnit, foreslår en af sygeplejerskerne, at Mikkel og jeg om søndagen får en rundvisning på børneafdelingen. Her får vi en rigtig god snak med personalet, som viser os et par af de små på ca. 1900 gram, og ikke mindst hvor den lille dame kommer til at ligge, når hun kommer ud. Det er en virkelig god oplevelse, og gør at situationen og forløbet fremover bliver mere roligt. For det er nu helt klart for os, at Laurine ikke bliver derinde længe, og at det kun er et spørgsmål om timer/dage før hun ankommer. Ligeledes får vi besked på, at hun vil komme ud med kejsersnit, idet jeg er for syg til at kunne føde "normalt. Dette er jeg selvfølgelig ked af - jeg havde glæder mig til at dele oplevelsen med Mikkel. Jeg har virkelig gerne ville føde normalt, og bruge et par dage på at affinde mig med at det er sådan det bliver.  

Torsdag d. 15. november får vi om formiddagen af vide, at der overvejes kejsersnittet - den dag eller dagen efter. Baggrunden for beslutningen er at jeg får 4 forskellige piller for it blodtryk, og mine organer er så småt ved at være påvirkede af det højeblod tryk. Dertil kommer at jeg over den sidste uge har taget 1 - 1,5 kilo væske på i døgnet! 
Min krop er så småt ved at sige nej tak til graviditen, og der er fare for at jeg kan få varige skader. Ventetiden bliver ret så underlig, og besøget fra Mikkels mor og hendes mand føltes også lidt spøjst - lidt som at sidde i et vakuum og vente på at blive forældre. Ved ca. 15 tiden kommer lægerne -  der er nu bestilt kejsersnit til kl. 17. Vi bliver utroligt glade for at det bliver på dagen, og at vi ikke skal vente til i morgen. Vi gør os stille og roligt klar, og en af jordmødrene på afdelingen hjælper med tøj, spørgsmål, kateter til blæren med mere. Ca. 16.50 kommer samme jordmor og fortæller, at vi desværre bliver lidt forsinket, da et akut kejsersnit er kommet ind før os. Luften går nu lidt af ”spændingsballonen”, hvilket faktisk er meget godt, og vi sætter os til at se lidt ligegyldigt tv. 

Kl. ca. 18 kommer portøren, og vi kører ned til operationsstuen. Her mødes vi af et hav af sygeplejesker, læger og jordmødre. Jeg er overrasket over hvor rolig jeg er, og egentlig er jeg nok mest spændt på at se, hvordan det kommer til at gå med rygmarvsbedøvelsen. Mikkel snakker med sygeplejerskerne, og de er søde til at sørger for at han er godt ”underholdt”, mens jeg bliver bedøvet. Da jeg sidder klar med nålen i ryggen kommer vores jordmoder ind, og jeg bliver utrolig glad og rørt, da jeg opdager at det er en jordmoder, som jeg kender fra afdelingen, hvor jeg har ligget. Lige pludselig betød det bare rigtig meget, at det var en jordmoder man kendte, og det hele føltes nu meget trygt. Da bedøvelsen først var lagt gik det hele meget hurtigt – de lægger snit og rumsterer rundt. Det er en underlig ting at kunne føle, at de arbejder på og i ens mave, men der er ingen smerter. Efter ca. 10 min er hun pludselig ude. Det går fint og hurtigt, og hun kommer ud iført sejrsskjorte (fosterhinden). De to læger når lige at sige til Mikkel, at han skal kigge over skærmen, så han kan se det. Hun lå i en intakt hinde, og Mikkel fortæller at det er som om hun ligger i en tynd plastikpose med vand. Da hun bliver løsnet fra hinden kommer der en fin lille lyd, hvilket var den bedste i verden! Vi havde indstillet os på stilhed, og ikke meget spjæt, og blev derfor lykkelige over disse fine livstegn. Vores jordmoder får Laurine i armene, og hun når at vinkle armen, så jeg kan se hende inden hun går ud ved siden af, og får hende gjort klar til C1. Alt går stille og roligt - ingen løben hurtigt afsted eller panik. En af sygeplejeskerne kommer ud med sin telefon, hvorpå hun har et billede af Laurine - en fantastisk tanke, og jeg blev så rørt at hun ville gøre dette på hendes private telefon. Mikkel går nu ud til dem i baglokalet for at kunne følge med dem og Laurine op på børneafdelingen - her får han den skønneste oplevelse idet, hun tager fat i hans lillefinger og klemmer til. Så var den nybagte far helt solgt! Men min lille familie kører op til Laurines nye hjem bliver jeg kørt til opvågning på intensiv, hvor jeg skal overvåges pga min tilstand. 




Her slutter første omgang af beretningen....mere vil følge

mandag den 21. oktober 2013

Indigofarvning

Sidste søndag stod eftermiddagen i den blå farves tegn. Blå er bestemt en yndlingsfarve hos mange, og det er næsten altid det som bliver solgt først.
Jeg havde derfor besluttet, at jeg ville kaste mig ud i en omgang Indigofarvning trods det, at jeg altid har haft et meget forsigtigt forhold til netop denne type farvning. For her kræver der akkuratesse og helt præcise mål og temperatur. Det er en anderledes måde at farve på, idet man via kemi skal opløse indigopulveret, og på den måde frigive farvestoffet. Når man farver med andre planter koger man en farvesuppe af planterne, og farver så garnet deri. Med indigo skal der laves et lille farveglas (stamkype), som på selve farvedagen hældes i gryden. Derefter skal farvesuppen holdes på en konstant temperatur mellem 45-55 grader - derefter er det bare at dyppe løs.

Det var derfor med bævren i benene, at Mikkel og jeg lavede en stamkypen om torsdagen. Det så umiddelbart ud til at gå rigtig godt, den kom en smule blå farve oppe i låget da vi lavede kypen, og det er et godt tegn.
Dernæst var det så at vente indtil søndag, hvor der var tid og overskud, og hvor Mikkel ville holde øje med Laurine hele dagen. Søndag kom, og vi fik sat gang i den store gasgruekedel. Og afsted det gik!
Fik både farvet en masse blå og en del overfarvninger, som blev både grønne og grå. Ren balsam for sjælen sådan at farveløs, og det lykkes faktisk at farve 4,3 kilo garn på 4 timer. Alle farverne kommer med på fredag på Kreative Dage. Glæder mig sådan til at vise dem frem.



Stamkypen


Garn til overfarvning - altid en spændende proces! 


Lidt magisk er det - når garnet kommet op i ilt ændres farven, da der skal ilt til for at få indigoen til at reagere. 





lørdag den 12. oktober 2013

Der forberedes...

...til den store (g)uldmedalje. Trods kraftig forkølelse hos både datter og jeg selv klør jeg i disse dag på med at få farvet garn til messen og Fox & Jane om 14 dage. Der planlægges, farves, sorteres, vurderes, lægges frem og i bunker, plukkes planter og blade (kan lige klemme det sidste farve ud af efteråret), indkøbes mere garn, og ja, det vil ingen ende tage. For man skulle jo gerne få det hele til at klappe...visitkort, bandaroler, samarbejde og opstrik.

Jeg kan dog med sikkerhed love, at jeg har meget garn med, og det i mange farver og nuancer. De mange fed er alle unikafarvet, idet både planter, vand og naturens kemi påvirker farverne. Man kan aldrig ramme præcist den samme farve næste gang med farver med f.eks. Rejnfan eller Kraprod. Jeg har bestræbt mig på at farve minimum 3 fed i hver farve, og enkelte nuancer har op til 7 fed.
Hvad angår løbelængde på garnet så har jeg to kvaliteter med - en lammeuld på 300 meter pr. 100 gram, og de blødeste store fed med 650 meter pr. 100 gram. Begge er rigtig gode til strik, og kan også fint bruges til hækling (har dog ikke selv prøvet det). Foruden de store fed på 100 gram, har jeg broderigarn med i form af en svensk kamgarn der løbet ganske langt - hele 900 meter pr. 100 gram. Den er meget stærk, og kan bruges til både broderi, brikvævning og syning. Her er der små fed i en 40 meter længde, hvilket rækker ganske langt.

For at give inspiration og et indblik i den glød/spil, som plantefarvet garn givet når det er strikket, medbringer jeg et par ting strikket op i mit garn. Herunder får I lige et pre-view af de ting jeg tager med...



Babytæppet strikkede jeg til Laurine, mens vi lå på sygehuset og ventede på at komme hjem. Det er designet af Erika Brandt, som er kvinden bag den smukke blog Thinkingspace.dk. Jeg har fået lov af Erika at få opskriften med til messen, hvor det er muligt at købe den til 40 kr. Begge strikkegarner kan bruges til opskriften, og de mange farver vil give et hav af muligheder.  




Et styks babystrik fra Susie Haumans skønne bog "All you knit is love". Garnet er farvet med Kraprod, og har et let flammende udseende. Her er den tynde garn helt perfekt, og det giver et let og lækkert stykke tøj til de små. 



Vendestrikket børnevest efter opskrift fra Hanne Meedoms bog "Vendestrik". Let og fint strikkemodel, som sidder godt, og varmer på alle de rigtige steder. Er her strikket op i den fine lammeuld på 300 meter pr. 100 gram i en flot Kraprød. 



Broderi til en suttesnor - motivet er hentet fra Theresa Jessings bog "Gavebogen". De små søde elefanter er broderet med den tynde broderigarn, og når det gælder broderi er der uendelige muligheder i forhold motiver, farvekombinationer og hvad man laver.