Asli havde forinden skrevet, at hendes faster havde et stort valnøddetræ, og om de måske var noget, der kunne farves med (de giver nemlig utrolig meget farve fra sig, hvilket kan ses, når man laver kryddersnaps med nødderne i juli/august). Så sagt, så gjort - Asli hentede en stor spand nødder og blade fra træet på Fyn. En stort overdådighed, idet det er næsten umuligt at få valnøddetræer til at gå her i vest.
Her er fremgangsmåden for farvning med friske valnødder og blade:
Garn og materialer til farvningen findes frem - Asli arbejder med garnvinden, og jeg har fundet gasgruekedlen frem.
De smukke friske valnødder kan nydes lidt inden de klippes i stykker - de dufter helt utrolig skønt og krydret.
Vi farvede både med friske nødder, og med bladene fra træet. Der er godt med farve i begge dele, dog giver bladene en lidt lysere nuance end selve nødderne.
Derefter skal alle valnødderne klippes/skæres i mindre stykker. Her kan kraftigt anbefales at bruge handsker - der er utrolig meget garvesyre i nødderne (hvilket er det, som giver farven). Dette farver dine hænder, og kan give svie i rifter og tør hud. Se længere ned hvordan hænderne kommer til at se ud, hvis man ikke bruger handsker. Man kan med fordel bruge en havesaks til dette arbejde, og i den forbindelse er det vigtigt at sige, at man skal plukke valnødderne i perioden slut juli start august - før de danner en hård skal, og derfor er svære at klippe/skære over.
Her ses hvorledes nødderne ser ud indeni - selve skallen på nødden er så småt ved at blive dannet.
Sådan så min hånd ud undervejs i projekt - klip-nødderne-over. Og den blev kun mørkere i løbet af dagen. Så husk handsker!
Når nødderne er klippet over puttes de gryden, og koges i et stykke tid. Stille og roligt bliver vandet brunligt, og man kan nu putte garnet i. Lad garnet og farvevandet kommer op i temperatur - til ca. 90 grader, og lad det blive der i godt 1 times tid. Lad derefter garnet køle af i farvegryden.
Farveresultatet på min hænder taler næsten for sig selv - valnødder giver meget farve. Jeg har pt. ikke fået fotograferet selve garnet, og lover at gør det snarest, så I kan se vores resultater.
Hvor ser det dejligt ud!
SvarSletJeg meldte mig straks, som fast læser, da jeg så at du var en af de "lokale", ellers kan det godt gå op i storby liv :-)
Håber du vil kigge forbi min blog.
Kh. Maria
Hvordan fik du farven af? Jeg lavede det nummer, og mine hænder er total mørkebrune.
SvarSletkan man få farven grøn eller i den retning?
SvarSletKan man farve afbarket pil med valnødder og hvordan
SvarSlet